MacBook Pro – det skulle være så godt…

I foråret 2010 købte jeg min første Apple-maskine, nemlig den højt besungne MacBook Pro. – Dette har jeg fortrudt mange gange siden! Det startede helt udmærket. Flot er den jo...

I foråret 2010 købte jeg min første Apple-maskine, nemlig den højt besungne MacBook Pro. – Dette har jeg fortrudt mange gange siden!

Det startede helt udmærket. Flot er den jo sådan en MacBook Pro, med sin unibody case og det i øvrigt lækre design, og undertegnede var da også en glad bruger – altså det første halve års tid :(

Måske bør jeg starte med at sige, at jeg rent faktisk bruger mine computere – jeg bruger dem meget. Derfor bliver de selvfølgelig også udsat for belastning, men de bliver også passet godt på! Dvs. på min MacBook Pro hører jeg af og til køleren arbejde, idet jeg trækker ressourcer på computeren. Til gengæld har jeg aldrig smidt med den, eller på anden måde mishandlet den!

Altså, efter at have ejet og brugt min MacBook Pro i et halvt års tid, begyndte batteriet at svigte. Det kunne ikke holde strøm meget mere end et par timer :( Apple siger jo, at et MBP batteri skal kunne holde til ca. 1000 opladninger – så mange havde min i hvert fald ikke gennemgået allerede på dette tidspunkt. Dog skal det nok passe, at jeg havde passeret 500 opladninger.
Jeg var derfor nødt til at få sat et nyt batteri i maskinen, og herved stoppede problemerne da så også. – Altså lige indtil de begyndte igen, ca. ni måneder senere. Nøjagtig den samme problematik, nemlig et batteri, der ALT for tidligt vælger at gå “dødt” og endda gør det i en sådan grad, at det stort set fra den ene dag til den anden bliver ganske ubrugeligt.
På den igen, et nyt batteri bliver isat!

I december 2011 var det så allerede galt igen. For tredje gang blev det nødvendigt at udskifte batteriet, og for at det ikke skal være helt løgn, gik strømforsyningen i stykker på omtrent samme tid. Jeg spurgte derfor, Apple-support, om de to problemstillinger evt. kunne hænge sammen, men svaret var entydigt NEJ.
Øvøv – altså må jeg konkludere, at den absolut dyreste bærbare computer jeg nogensinde har ejet, også er den absolut dårligste.

Jeg har haft mange bærbare computere gennem tiden, de øvrige har været PC’ere med Windows i alverdens afskygninger. Jeg har på disse computere ALDRIG oplevet batterier der holder SÅ dårligt, eller strømforsyninger, der bare pludselig ikke dur længere.

Jeg er træt af, at have brugt så mange penge på en MacBook Pro, der er væsentligt langsommere end tilsvarende computere til halv pris, og samtidig, tilsyneladende af væsentligt ringere kvalitet.

For fremtiden kommer mine bærbare, og øvrige computere, til at hedde HP, ACER, BAMBUS eller noget helt andet – blot ikke noget med APPLE!

Lignende indlæg:

  1. Kom godt igang med Dropbox!
  2. ParkOne, et godt produkt med en fremragende kundeservice!
  3. Godt nytår
  4. HP Pavilion
  5. Hvilke computere skal jeg købe?