Vi har sikkert alle prøvet det. Det at sælge eller købe brugte varer via annoncer i Den Blå Avis eller lignende aviser. DBA var det helt store gennembrud indenfor salg af brugte ting og sager og jeg husker stadig dengang man lagde 10kr på købmandens desk og fik en 3cm tyk avis fyldt med spændende, interessante og sjove annoncer. Her købte jeg bla. mit første brugte Amiga-spil og formåede også at sælge et par småting. Ak ja, det var tider…
Nu om dage bruger man selvfølgelig internettet når man skal købe eller sælge brugt. Der findes hundredevis af annonce-sider som bliver flittigt brugt og kreativiteten er også kommet til udtryk i form af diverse auktionssider hvor folk kan BYDE på en vare og måske gøre et kup.
Lige præcis det at gøre et kup er desværre ved at udvikle sig på en lidt kedelig måde. Man er blevet mere kritisk omkring varens stand og samtidig er der også ved at opstå en nærrigheds-tendens. Således skal emballagen nu om dage åbenbart bare være brudt for at kunne betegnes som en brugt vare og straks regner man med et væsentligt nedslag i prisen.
Det er et ømt emne at diskutere priser på varer der sælges af privatpersoner. Jeg ser ofte folk sætte deres brugte varer til salg på egne websites..og til priser man sagtens kan debatere. Sælgeren vil naturligvis gerne have så meget som muligt for varen, men samtidig skal han også forholde sig realistisk til hvad den faktiske værdi er. Og det er her det ofte går galt. Sælger man et produkt der er 2-3 år gammelt til en pris der ligger meget tæt på hvad varen koster fra ny, vil der uden tvivl opstå heftige diskussioner.
Jeg prøvede selv, for sjov, at sælge min 1 uge gamle Nokia N9 for en måneds tid siden – da jeg i et svagt moment savnede flere apps end den kunne tilbyde. Nyprisen på det tidspunkt var ca. 4.000kr det billigste sted på nettet, så jeg satte salgsprisen til 3.000 hvilket jeg mente var realistisk i og med den kun var 1 uge gammel og var ulåst. Ergo..så god som ny for en eventuel køber. Og i kan ellers tro jeg straks blev sat til vægs af brugere på det forum jeg annoncerede i. Tilsyneladende kunne man kun regne med at få mellem 2000-2300kr for den “da tidligere handler på samme forum lå deromkring”.
Dvs. at værdien af min mobil tilsyneladende blev halveret i det øjeblik jeg brød emballagen. IFØLGE ONLINE BRUGERE. Det er bemærkelsesværdigt hvor meget magt brugerne/eventuelle købere har nu om dage på brugtmarkedet. Og det synes jeg da som sælger er en ret kedelig tendens. Selvfølgelig kan køberne ikke vide om jeg har tabt den og ridset den totalt i løbet af den uge – men her kunne og burde billeder og begrebet “troværdighed” bringes i spil. Men omvendt så ville dette “brugerfaktum” gavne mig hvis jeg lige pludselig var ude efter en billig vare og kunne spare halvdelen.
Det er bestemt en balancegang når prisen på en brugt varer skal fastsættes. Både sælger og køber bør være realistiske og forsøge at nå til enighed om en pris de begge kan acceptere. Og det sker skam også rigtig tit, kan jeg se. Men der er bare 2 tendenser pt. som vanskeliggør dette. Den ene er sælgerne der vil have urealistisk høje priser. Den anden er de “kloge nærrige købere” der ikke mener varen er særlig meget værd. Og brugerne/køberne har desværre for meget magt på dette område IMO.
Hvad synes i?
Ingen lignende indlæg.
