Kom godt igang med Dropbox!

Det med at have sine filer med over det hele kan nogen gange være et problem. Mange bruger en lille USB-disk til at have deres vigtige skolepapirer på, så de altid er sikre, men det har sine ulemper. Hvad hvis USB-disken bliver stjålet eller bare bliver væk, og hvad hvis man har glemt den, den dag man skal bruge filerne. I det hele taget er der bare for mange måder, filerne kan blive væk på, når man har dem på en fysisk enhed.

Det er her det lille, men meget smarte program dropbox kommer ind i billedet. Med dropbox har du altid have alle dine vigtige filer med dig, lige meget hvor du er. Med dropbox kan du gemme dine skolepapirer på din computer, sidde og redigere i dem på vej hjem i bussen på din tablet, og du har dem med dig over alt, fordi de også ligger på din telefon. Alt dette uden du selv skal gøre ret meget.

Dropbox er et gratis lagringsprogram, som gemmer dine vigtigste filer oppe i skyen. Når dine filer ligger i skyen, kan du hurtigt hente lige den fil, du skal bruge, lige meget om det er en computer eller en telefon du har med dig.

Hvis du nu tænker, at du kan bruge dropbox til at have alle dine film og alt dit musik med over alt, må jeg skuffe dig. De første 2 GB lagerplads er gratis, her efter koster det hver måned. Det er derfor jeg har nævnt, at det er de vigtige filer du kan have med. Dem som du skal kunne komme til, lige meget hvor du er.

Lad os komme i gang med dropbox, og finde ud af hvordan det virker:

(I denne guide er der brugt Windows 7 PC + Android telefon. Opsætningen kan være en smule anderledes på andre enheder)

Installation og oprettelse af dropbox:

Gå ind påwww.dropbox.com og klik på ”log in” i øverste højre hjørne. Klik nu på ”Create an account”. Udfyld her felterne og sæt flueben i boksen ”I agree to Dropbox Terms of Service”

  1. Der kommer nu en ny side frem omkring download af dropbox. Denne download skulle gerne gå i gang med det samme. Hvis den ikke gør det, tryk da på ”Restart the download”.
  2. Når dropbox er blevet downloadet til din computer, åbner du filen og følger installationsguiden.
  3. Når installationen er overstået, åbner du ”Denne computer” i venstre side (stifinderen). Under punktet favoritter skulle der nu gerne ligge en mappe, der hedder dropbox. Det er her, hvor du skal gemme de filer, som du vil have kopieret op i skyen.

Hvordan bruger jeg dropbox?

Når du ligger en fil ind i mappen dropbox på din computer, kan du se, at der kommer et lille blåt synkroniseringsikon i hjørnet. Dette betyder, at dropbox er ved at uploade din fil til skyen. Dropbox er altså ved at ligge filen ind på det virtuelle lager, som er blevet lavet til dig. Når dette ikon bliver grønt, og du kan se der er et flueben, så er filen lagt op i skyen.

Du kan nu gå ind på www.dropbox.com og logge ind med din e-mail og dit kodeord. Nu vil du kunne se, at filen ligger i din dropbox. Denne hjemmeside kan du så tilgå fra enhver computer med internet adgang. Hvis du så ønsker at få en af de filer, som du har i din dropbox ned på en anden computer, så går du ind under; files -> markere filen/filerne -> more -> download. Filen vil nu blive downloadet til computeren. Med menuen more, kan du også omdøbe eller flytte på filer i din dropbox.

Dropbox som app:

Til langt de fleste, hvis ikke alle nyere styresystemer, findes der en dropbox app, som er ganske gratis at hente. Så er man sikker på, at man altid har alle sine ting med sig over alt.

Denne app kan eks. bruges til hurtigt at dele filer og billeder med venner eller gemme dem, så de ikke ligger og fylder på ens telefon. Denne funktion har jeg tit brugt, når jeg har haft nogle billeder på min mobil, som jeg gerne ville have ind på computeren hurtigt. I stedet for at sætte min mobil til at synkronisere med computeren, lagde jeg bare alle billederne ind i dropbox og tændte min computer. Vupti, så lå de der, klar til at blive brugt til det, de nu skulle bruges til.

Deling af mapper:

Hvad så hvis du eksempelvis er i gang med en gruppeopgave i skolen eller på arbejdet, eller bare gerne vil have en mappe, som andre også kan ligge filer ind i? Det kunne være billeder fra forskellige ture, mors gode madopskrifter etc. Dette kan også nemt ordnes i dropbox, så du har adgang til de filer, som nogle bestemte andre brugere ligger ind i mappen og omvendt.

Sådan deler du en mappe i dropbox:

Sharing -> Share a folder -> så vælger du om du vil oprette en ny mappe eller vælge en allerede eksisterende mappe (her vælger vi en ny) -> Vælg et navn til mappen -> Så skriver du bare e-mail adressen på de personer som du gerne vil dele mappen med, og så er mappen delt, og alle kan lægge filer ind i den og læse de andres filer.

Til sidst vil jeg gerne sige, at det kan betale sig at gøre de ting der står under fanen ”Get started”, da man ved at udføre disse små opgaver får 250 MB mere plads.

Hvis du endnu ikke har en dropbox konto, men gerne vil i gang med det, så opret jer ved brug af dette link, så får vi begge mere plads: http://db.tt/5UVUyOD

Jeg håber i kunne bruge denne guide til at komme i gang med dropbox. Jeg har i hvert fald haft meget glæde at dette lille program.

Hvis der er nogen der har nogle spørgsmål, så er i meget velkommen til at kontakte mig. Så skal jeg se om jeg kan hjælpe.

Priser på dropbox:

Basic:                 2 GB er gratis
Pro 50:               50 GB koster 9,99 $ om måneden = ca. 55 kr. om måneden
pro 100:             100 GB koster 19,99 $ om måneden = ca. 110 kr. om måneden

Husk du kan finde flere artikler på min blog: Gadgets i din hverdag!

Lignende indlæg:

  1. MacBook Pro – det skulle være så godt…
  2. Godt nytår
  3. ParkOne, et godt produkt med en fremragende kundeservice!
  4. Alle dine film ind på computeren.
  5. Android Apps